Kejser Larsen: I selskab med et par akustiske guitarer og et bagkatalog af egne sange rejser den Nordjyske trubadur Christoffer Kejser Larsen land og rige rundt. Teksterne er på dansk og inspireret af livets store rejse i både med og modgang. Sangene tager deres udgangspunkt i hverdagens små og store fortællinger med genkendelige temaer.  Sangene bliver undervejs kædet sammen af anekdoter om sangenes tilblivelse. Det er altid glæden ved musikken, det folkelige samt nærværet og samspillet med publikum, der er i centrum, når Kejser Larsen spiller LIVE.

Genre: Dansk rock & Folk

Format: Kejser Larsen samarbejder med forskellige musikere alt efter ønske. Alle koncerter skræddersyes og sammensættes efter behov. Kejser Larsen kan både hyres som SOLO, DUO & BAND. Intet job eller spillested er, som udgangspunkt, for stort eller småt da Kejser Larsen både kan optræde, som support eller headliner. Når der er truffet aftale om et job, så kan Kejser Larsen bidrage til markedsføring og kommunikation via opslag på både Facebook og Instagram.

Målgruppe: Kejser Larsen Henvender sig til et lyttende publikum, alle former for spillesteder, personale weekender, cafe/pubs, temadage, biblioteker, teatre, huskoncerter, fyraftensmøder, brancheforeninger og konferencer.

Historik: Christoffer Kejser Larsen, skriver selv tekst og musik, indspiller, finansierer, producerer, udgiver og spiller live. Christoffer har gennem en årrække været forsanger i bandet: Kejser Larsen Band. I foråret 2016 blev bandet ”Radio-darlings” på P5 med sangene fra debutalbummet: Barmhjertige Søster.  Siden da er det blevet til masser af tv-optrædener på bl.a. dk4.og live koncerter. Christoffer Kejser Larsen har indtil nu spillet mere end 1000 jobs i forskellige sammenhænge. Blandt de største kan nævnes: Skagen Festival (2019 + 2022), BOXEN, Herning (2019), 1.maj i Fælledparken, København (2018 + 2022), Bygningen, Vejle (2019+ 2022) Vendelbohus, Hjørring (2020), Vesthhuset, Sorø (2019), Maskinhallen, Frederikshavn (2020) samt Mariehaven i Ansager (2018, 2019 og 2020).  Jelling Musikfestival (2022). Ved siden af dette så modtog Christoffer sammen med Kejser Larsen Band, Familie Journalens læserpris i både 2018 & 2019.